Der findes mange ritualer i thaiboksning, som kæmperne skal udføre inden en kamp begynder. En stor del af disse ritualer, afspejler den thailandske kultur og hovedformålet er, at vise sin respekt for sporten sin træner, men også sin modstander.

Alle klubber har en Mongkol, som er en hovedbeklædning, man får på, inden man går ind i ringen. I Thailand er Mongkolen meget hellig og er velsignet af en buddhistisk munk. Den bæres aldrig under hoftehøjde og derfor træder man også over alle tove, når man indtræder ringen.

Når begge kæmpere er i ringen, starter den traditionelle thaimusik (Samara), som består af en skinger fløjte, to trommer og en ching, som bestemmer tempoet. I Thailand spilles dette af et liveband bestående af fire personer. Tempoet øges fra start til slut.

Kæmperne går rundt i alle fire hjørner, hvorefter de sætter sig på knæ, i midten af ringen. Der bukker man tre gange til ære for sin træner. WaiKhru betyder hilsen til træner på thailandsk. Derefter kan kæmperen også udføre dansen (RamMuay), der er en blanding af statiske og dynamiske bevægelser, der danses i rytme til musikken.

Oprindeligt er det opfundet for at drive onde ånder væk og give lykke inden kampen. I dag bliver det praktiseret for at holde de gamle traditioner i live og for at varme fysisk og mentalt op inden kampen.
Kæmperne slutter disse traditioner af med at bukke for hinanden for at vise deres respekt. Det samme gør man, når kampen er slut.